Bliv hos os, Mester, Dagen helder!
Saa bad i Emmaus de To.
O Trøst, som Skriften mig fortæller,
Du blev, du gav dem Hjertero!
Hør ogsaa os, o du Guds Søn!
Vi bede just den samme Bøn.

Bliv hos os med din Aand tilstede,
O Mester, hver en Aftenstund!
At vi den rette Bøn maa bede,
Før Øiet lukker sig til Blund,
Med ydmygt Suk for Hjertets Brøst,
Med Haab om Naadens Himmeltrøst.

Bliv hos os, Mester, med din Glæde,
Naar Lykkens Aftensol gaar ned,
Naar Smertens Dug vil Kinden væde,
Da styrk os i Taalmodighed!
Fortæl os om din egen Ve,
At du lod Herrens Vilje ske!

Bliv hos os du, naar Dagen helder,
Den sidste Livets tunge Dag,
Naar Dødens Nat med Magt udvælder,
Og Frygt og Sorg gjør fælles Sag,
Med Troens Skjold udruste du
Den bange Sjæl mod Dødens Gru!

Mens Verdens Trøst da intet kvæger,
Du holder Nadverd her med os,
Vi drikke Kraft af Naadens Bæger
Og byde Mørkets Magter Traads.
Med brustet Blik, med freidigt Sind,
Vi skue klart i Himlen ind.